Nyhedsbrev nr. 2

November 2021


Julemøde

Som tidligere meddelt holder vi vores traditionelle julemøde

mandag den 22. november 2021 kl. 19

i Sognegården ved Gentofte Kirke

Mødet indledes med at menighedsrådsformand Claus Nissen fortæller om glasmalerierne i kirken. Formentlig går vi over i selve kirken for ved selvsyn at se, hvad der fortælles om.

Efter indlægget samles vi i sognegården, hvor der servers gløgg og æbleskiver under hyggeligt samvær og med rig mulighed for at ønske hinanden en god jul.

Arrangementet er gratis, men

HUSK TILMEDING: senest den 17. november til: tilmeld@gsg.dk


Forståelsespapir for byggesager

Alle grundejere har en BYGGERET. Den er ikke ubegrænset, men nøje reguleret af forskellige regler og bestemmelser. Når disse krav er opfyldt, kan en byggetilladelse ikke afvises.

Hvor meget må der så bygges? Her er der forskellige regler og bestemmelse, der skal iagttages.

Disse begreber har vi arbejdet meget med gennem de sidste 2 år. Der vil primo december foreligge de første forståelsespapirer for at gøre os alle klogere på reglerne.


Nye lokalplaner

Mange steder findes der gamle bygninger eller ejendomme, der ikke er tidssvarende. Dette kan der selvfølgelig være ønsker om at ændre. Da der samtidig skal ske ændringer af anvendelse og andre forhold er det nødvendigt, at der udarbejdes nye lokalplaner. Disse lokalplaner udnytter tit reglerne maximalt og gerne lidt mere og på en måde, der ikke passer ind i lokalområdet.

Dette er ikke rimeligt. Lad os bevare Gentofte som vi kender det i dag.

Grundejerforeningen er meget opmærksom på dette, hvorfor vi hver gang, der er en ny lokalplan i vores lokalområdet vil kommentere den.

For grundejerforeningen er det især vigtigt, at vi fastholder den gældende byggeprocent (normalt 25%), at der i forbindelse med nybyggeri anlægges de nødvendige parkeringspladser, at der er gode adgangsveje til omhandlede ejendom samt at der er gode trafikale forhold.


De omtalte forståelsespapirer forventes at foreligge primo december. Straks vi kender indholdet, vil det blive videresendt til medlemmerne. Vi forventer således at udsende endnu et nyhedsbrev inden jul.


De bedste hilsner

Bestyrelsen