Gentofte Vangede Grundejerforening

Velkommen!

Vi prøver løbende at forbedre vores hjemmeside - og vi hører meget gerne fra medlemmer der har idéer og forslag, både til hjemmesiden og til emner, som vi bør behandle i foreningen. Vi kan kontaktes enten ved at bruge vores kontaktformular eller ved at skrive til vores mail adresse mail@gsg.dk.

Har du forslag til spændende foredrag eller besøg hos lokale steder eller virksomheder, hører vi også meget gerne om det.

Hvorfor skal jeg blive medlem - og hvordan?


Du kan melde dig ind her.


Tur til fugleudkigstårnet mandag d. 13/5 kl. 19

Gentofte Sø og Brobæk Mose kender vi alle. Det rige fugleliv giver stor søgning til området.

Det nye fugleudkigstårn, der er blevet til på initiativ af først og fremmest Ulrik Reeh fra DN Gentofte og desuden Karen Stevnbak Andersen, Grøn Guide Gentofte, giver mulighed for at komme længere ud i mosen. Langt ude i sivene og højt oppe kan man opleve fuglenes færden. På en god dag en fantastisk oplevelse. GSG har fået vores lokale fugleekspert, og initiativtager til opførelsen af udkigstårnet, Thomas Vikstrøm, til at forestå en fremvisning af det nye fugleudkigstårn og måske en fortælling om tårnets tilblivelse. Er du glad for fugle eller bare nyder naturoplevelser, skal du udnytte denne enestående chance for en oplevelse i nærområdets storslåede natur.

Arrangementet er gratis.

Fugleudkigstårnet findes nemmest fra indgangen til mosen fra Søbredden nr. 36. Gå ned ad stien fra Søbredden til 2. sti på venstre hånd (her står en pæl om ”rundt om Gentofte Sø”. Et stykke fremme kommer der en sti ud til tårnet.

Se også beskrivelsen i facebook eventet: Tur til fugleudkigstårn


Seneste nyt

Referat af seneste bestyrelsesmøde

Robåde på Gentofte Sø

Du kan se billeder fra nogle af vores arrangementer via dette link KLIK her

Juridisk konsulent:

Cand.jur.

Birgit Lemvigh

tlf.: 40 88 53 00

Ved henvendelse man.-tors. kl.10 -11 kan medlemmerne få oplysning og råd i grundejerspørgsmål af juridisk og skattemæssig art. Vejledningen er gratis, men omfatter ikke videregående egentlig advokat-assistance.