IT-sikkerhed

Efterhånden findes der en computer i næsten ethvert hjem, og medlemmerne af Gentofte Vangede Grundejerforening er også kommet godt med, selvom medlemskredsen rummer adskillige, der er lidt oppe i årene. Det er aldrig for sent at lære noget nyt, og mange ældre, som nok fra starten havde en vis skepsis mod ”det nymodens stads”, har fået øjnene op for de mange fortræffeligheder, en computer, der er koblet på Internettet, rummer – både til uddannelse, underholdning, chat m.v. Mange sådanne skeptikere har i computeren fået et kærkomment ”legetøj” til at bryde dagens ensformighed med, ved at surfe på nettet, spille spil, ”tale” med andre, holde sig orienteret om, hvad der sker i verden o.s.v.

Men – informationsteknologien medfører desværre nye former for kriminalitet, som især uerfarne brugere skal lære at tackle.

Der er dog hjælp at hente på Det Kriminalpræventive Råd’s overskuelige hjemmeside om it-sikkerhed: www.dkr.dk/it

Her kan du få råd om sikring af computere og programmer samlet på eet sted. Hjemmesiden henvender sig især til uerfarne brugere, der så småt er begyndt at snuse til computeren og internettets muligheder.

Der er råd om, hvordan man undgår at få stjålet computerudstyr, blive udsat for ulovligheder på sin computer eller selv gøre noget ulovligt på nettet. Man kan f.eks. læse om spam, virus, hacking, piratkopiering, misbrug af personlige oplysninger og om ophavsret. På hjemmesiden er der også eksempler på, hvor man lovligt kan lytte til musik, låne eller købe det på nettet.

Det vil føre for vidt – og også fylde for meget – at gennemgå hele hjemmesidens indhold, men jeg vil lige nævne 3 punkter under hjemmesiden, som det vil være klogt at læse og efterleve:

 

 

Så gå ind på den nævnte hjemmeside og tag dine forholdsregler ud fra de gode råd, der gives.

Og – rigtig god fornøjelse med din computer.